Ond i sulet analyse

Personkarakteristik af de vigtigste personer:

Hovedpersonen:
Hun er et tryghedsmenneske, som altid har det bedst når hun er sammen med hende lillesøster. Men også når hun er i samme seng som sin mor. Hun er en drillepind som altid driller Helene. Hun er meget hjælpsom når det gælder hendes søster, men alligevel er hun også en rigtig ”teenagestoresøster” som lærer Helene nogle ting, hun er for ung til at lære. Hun begynder at gå til fester og male sig om øjnene, som om hun vil væk fra hendes forældre.
På en måde er hun lidt nærtagende, fx der hvor hendes lillesøster begynder at gøre oprør mod hende, er det som om Helene ikke gider følge hende mere.
Hun siger selv at hun er forbandet stædig, og at hun altid har været det.

Helene/lille Lene:
Hun har blå lavendeløjne, mørk hud og bliver kaldt Lille Lene af hendes søster. Hun er lillesøster til hovedpersonen, som på en måde er ”bange” for at sige sin søster imod. Men når hendes søster er ved at blive for meget, og Helene ikke kan klare presset mere, går hun ned til moderen og sladre. Hun virker som en frisk, tynd pige som elsker at spille rundbold med sine venner.
Hun er meget nysgerrig når det handler om storesøsteren, specielt hendes dagbog.
I sidste ende gør Helene oprør mod sin søster. Hun finder på sine egne lege og får hendes egen dagbog. Nu gider hun ikke lytte til sin søster mere.

Mor:
Hun virker som en retfærdig mor, som siger til når noget bliver for meget. Hun er skrap når det gælder storesøsteren, men det er det der skal til. Hun har et temperament og kan hurtigt blive sur.

Moderens nye mand:
Han er moderens nye mand. En meget tålmodig mand. Han virker som en sød og hjælpsom mand, som hjælper når der er brug for det.

Indre- og ydrekomposition:

Indre komposition:
Det ligner et slags brev som søsteren skriver til Helene nogle år senere, hvor hun fortæller om deres barndom. Hun forklarer om situationen, og hvorfor hun gjorde som hun gjorde dengang.
Novellen er spiralkomposition. Det er den fordi der hele tiden opstår et nyt problem, hvor det bliver løst af moderen, og til sidst siger Helene fra.
Novellen er skrevet i en jegfortæller. Det er hovedpersonen selv der fortæller det.

Ydre komposition:
Den er på 6 sider.
Det hele er næsten et flashback, undtagen lige til aller sidst hvor hun siger ”jeg kan stadig ikke overgive mig” – det er i nutid

Tema:

Søskendekærlighed

Lavet af Anna og Rebekka